#3: Waves Machines
d. 26.04.2021



I foråret mødtes vi med Malene Vested og Isabella Rose Martin, som også har arbejdet sammen om videnskab og kunst. Malene er uddannet fysiker fra DTU og mens hun arbejdede på sin ph.d., der undersøgte bølgemekanismer (se her: tekst/video og her) indledte hun et samarbejde, Waves Machines, med Isabella, der er mundet ud i adskillige kunstneriske værker, hvoraf filmen The Burning netop er blevet vist på festivalen Crosscuts Environmental Humanities Festival for Film and Text i Sverige.






Noter Eldbjørg B. Vea:

Mødet med Malene og Isabella var inspirerende. For det første er det ret vildt at møde et andet forsker/kunstner-par som både har arbejder med at udforske samspillet mellem forskning og kunst, - og arbejder med det marine miljø! Det er lidt at et sammentræf, og det var spændende at høre dem dele af deres erfaringer og tanker.

Det var især interessant at høre om Malenes motivation til at række ud til en kunstner i forbindelse med hendes ph.d.-projekt. Hendes beskrivelse af at, til tider, miste sit følelsesmæssige forhold og engagement til et emne som optager hende, gennem at arbejde med det fra en meget teknisk og metodisk tilgang, er noget jeg kan genkende mig i. Selv om det er en gave at arbejde med et emne som alltid har beveget og engasjerer en, kan det i perioder dræbe lysten og engagementet når man kigger på emnet gennem “forsker-briller” hver dag. At få en kunstners perspektiv, kan måske tilføre emnet følelser, æstetik og engagement igen, som til tider mangler, efter man har pillet alle de vilde og smukke processer i havet fra hinanden, og beskrevet dem gennem ligninger og computermodeller.



Alle billeder er stills fra filmen The Burning



Noter Christine Hvidt:

Hvor findes der mange spændende mennesker og fænomener at beskæftige sig med! At man samtidig deler en dyb fascination for vand og havet er altid en glædelig opdagelse! Måske de to projekter kan være stærke sammen og i forbindelsen gennem det maritime. Noget af det jeg tager med fra samtalen drejer sig om de mere strukturelle rammer. Måden hvorpå projekterne er initieret er på en måde i modsætning: hvor jeg som kunstner opsøgte Eldbjørg, som jeg kendte på forhånd, for at undersøge muligheder for samarbejdet mellem de videnskabelige og kunstneriske felter på DTU, var det i deres tilfælde Marlene, der som ph.d.-studerende, der på et mere formelt plan, henvendte sig til Det Kongelige Danske Kunstakademi for at skabe forbindelse med en kunstner.

Det, at Isabella, på tidspunktet for den mere aktive del af projektet (som stadig er igang), studerede ved et kunstakademi har frisat hende til ikke at være presset af en finansiel bekymring, men givet hende frirum til at kunne fokusere på indholdet og den kunstneriske proces uden en forventningen om realiseringen af et predefineret produkt for øje. En vigtig pointe var netop, at de kontinuerlige samtaler og udvekslingen mellem perspektiver var grundstenen for samarbejdet. Dialogen mellem de to felter. Og dialogen uden et produktorienteret formål.de kontinuerlige samtaler og udvekslingen mellem perspektiver var grundstenen for samarbejdet. Dialogen mellem de to felter. Og dialogen uden et produktorienteret formål.



2021